*Hold 22 MFK Exclusive
Holdet er udelukkende for udvalgte elever. Du bedes sende en ansøgning til danseskolens mail: [email protected] senest mandag den 30. juni 2025 – uddyb i mailen, hvorfor netop du skal være en del af dette eksklusive dansehold.
MFK Exclusive er et unikt hold for udvalgte elever, der ønsker at tage deres hiphop-dans til næste niveau. På dette hold vil der være fokus på avancerede teknikker, koreografier og performance, hvor både din kreativitet og teknik vil blive udfordret. Der vil hver måned komme gæstelærere udefra, som bringer nye perspektiver og ekspertise til holdet. Dette giver dig en unik mulighed for at lære fra erfarne dansere og udvide din horisont indenfor hiphop. Der vil blive givet individuel feedback fra instruktørerne på holdet.
På dette hold er der en tillægspris på 1.500 kr. som dækker ekstra undervisningstid (60 minutters hold) og ét foto- og videoshoot.